Jobskaberen v. 1 (danish post)

Jeg har deltaget i min første twitter-debat og blev  faktisk inspireret til at tænke over, hvad der mon kunne skabe de her mange tusinde flere jobs, som vi har brug for i Danmark.

Jeg vil gerne bidrage til at være tænketank.

Mit udgangspunkt som mangeårig socialrådgiver og socialt aktiv privatperson er, at de fleste mennesker gerne vil arbejde. Nogle måske mere end andre, nogle drives måske af en frygt for at stå stille og dermed høre deres indre, hvor andre drives af at ville virke og bidrage og nogle andre igen af pengene eller identiteten. Der er mange årsager, men næsten altid samme facit, vi ønsker at arbejde.

Der er mange flere bonusser, end man kan forestille sig, hvis man ikke har prøvet det. Frihed, lighed, anerkendelse. Skal der sparkes nedad, bliver det ikke på dig, som arbejder. Så driften til at få et arbejde, den er der.

Det, der til gengæld mangler, er arbejdspladser.

Og dem vil jeg gerne hjælpe med at skabe. Ikke ved at opfinde fantasijobs, der aldrig kan udleves i den virkelige verden, men ved at finde jobs, der allerede er her. Det kræver dog én ting. Der skal være en offentlig vilje til at lønne mennesker for deres arbejde.

1. Hvis kommunenerne overholdt den sociale lovgivning, kunne man ret hurtigt få tusindvis af pædagoger, sygeplejersker og medhjælpere i arbejde. F.eks. hvis en borger, barn eller voksen, er plejekrævende døgnet rundt påbyder loven kommunerne at give borgeren døgnhjælp. For handicapforældre, som er dem jeg kender til, er det dog et faktum, at kommunerne udbetaler tabt arbejdsfortjeneste, fuld hvis man er heldig, til en forælder for dette arbejde. En døgnordning ville ansætte 5 mennesker, hvor forælderen kunne være den ene. Man sparer altså 5 jobs væk ved at placere en forælder på tabt arbejdsfortjeneste. En hjælperordning er dyr, ja, men vi taler om at 5 mennesker ville få købekraft, kunne betale skat og komme af understøttelse og barnet ville få optimal pleje. Win-win.

2. Vi kunne opnormere på sygehusene istedet for at nedskære. Der er brug for hurtigere behandling, bedre pleje, samtaler, rengøring, bedre kost og meget andet på hospitalerne, så her kunne en bred faggruppe blive ansat. ikke nok med at patienterne fik bedre og hurtigere pleje, vi ville få mange tusinder af understøttlesen. Win-win

3. Skolerne kunne ansætte flere lærere, medhjælpere og pædagoger så vores små burhønse-børn fik lidt bedre vilkår i folkeskolen. Måske også lidt køkken- og rengøringspersonale kunne placeres her. Gladere børn og flere endnu af understøttelsen.

4. Drop aktiverings”tilbudene”. Gør dog disse arbejdspladser til rigtige jobs. Giv firmaerne tilskud bevares, men kald en spade for en spade. Det er gratis arbejdskraft, samtidig med at kontanthjælpsmodtagerne fratages almindelige arbejdsmarkeds-rettigheder. Afskaf dem og læg istedet disse “Tomme-kalorier” jobs i job-bunken. Gladere arbejdere, bedre vilkår og færre på kontanthjælp. Win-win.

—-

Jeg tror faktisk, jeg kan blive ved ret længe endnu. Hvis Danmark virkelig gerne vil skabe flere arbejdspladser og bedre vilkår for alle, så kan det sagtens gøres. Men ingen bliver inspireret af at leve på bunden af samfundet uden rettigheder eller muligheder. Der skal skabes plads, før der er pladser at optage. Ikke alle kan uddannes eller videreuddannes. Ikke alle kan opfylde en funktion i vores post-moderne samfund. Og de mennesker skal have lov at være her også. Ligesom, at der hos mit forsikringsfirma er plads til dem, der hvert år får oversvømmet deres kælder, fordi de ikke magter at forstå, at den nok skal sikres inden næste efterår.

Men vi kunne skabe masser af jobs. Alene ved at optimere de offentlige tilbud vi allerede har. Måske ville udbudet endda inspirere nogle til at skifte branche. Undervise, hjælpe, pleje. I hvert fald ville vores ungdom have noget at se frem til, vide at vi vil vores land, vores samfund og dem. Nogle gange skal der bare investeres, før der kan høstes. Nej hov, det skal der vist altid.

En ting er sikkert, der kommer intet ud af at udhule de offentlige institutioner, slet intet ud af at skamme de arbejdsløse ud og endnu mindre af at kalde folk dovne. Invester i danskerne, tro på fællesskabet og husk at nok er det penge givet ud, men de ender jo tilbage i kassen igen via skat, moms og forbrug.

Win-win.

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
This entry was posted in Empathy, Social work, This and that, Tolerance, Uncategorized and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s