Lidt om kærlighed og en anelse Woody

Jeg ved det godt. Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om kærlighed.

Bær over med mig.

Jeg har længe tumlet med indlægget, men det har været svært.
Svært at få tid og svært at få plads i hjerte og hjerne.

Men så skrev Mia her: http://hullerihukommelsen.wordpress.com/2013/06/10/da-natten-blev-et-vagent-mareridt/. Om sit liv uden søvn. Men ligeså meget om sit liv i det hele taget. Eller rettere den del, der involverer hendes handicappede datter. Min respons var, at det er kærligheden, vi overlever på. Jeg siger ”vi”, fordi vores liv, som søvnløse, som handicap-mødre og som kvinder, ligner hinanden.

Så det dér med kærligheden.

Efter, at jeg i mange år helt stod af på Woody Allen, har jeg de seneste par år set nogle stykker af hans film. Midnight in Paris, You will meet a tall dark stranger m.fl. Han skriver/filmer jo om kærlighed, om relationer og lidt om det skæve ved livet. Men så fik jeg sgu sådan lyst til at skrive til ham, til at råbe ham op. Hallooo, du forstår intet. Det dér er ikke kærlighed. Det er bare neuroser. Eller noget. Det er i hvert fald ikke vanskelig kærlighed. Problematisk kærlighed. Ikke engang middelsvær kærlighed. Det er nærmest bare sådan lidt en tumlen med begreberne.

Altså billedligt. Jeg skrev ikke eller råbte af Woody Allen.

Jeg skulle også have råbt af mange flere end Woody, for listen er jo lang over film om såkaldt komplicerede kærlighedsforhold. Ja, jeg ser mange film. Nej, jeg kommer ikke meget ud. Point taken.

Kompliceret kærlighed er i virkeligheden helt enkel. Den er så skærende i kontrast til den almindelige og til tider ustadige kærlighed, som ofte kan efterlade os tvivlende og usikre. Der står den komplicerede kærlighed kompromisløst og fordrer total overgivelse, totalt engagement.

Denne kærlighed kan opleves til ens børn. Af alle. Jeg oplever den især til Noah, mit lille smertende multihandicappede, syge barn, som samtidig er så stærk og så sej. Når hans helbred igen svigter ham, når autismen kværner løs, når opmærksomhedsforstyrrelsen for 7000. gang gør ham bange for en petitesse. Når han ikke sover. Eller når han endelig sover, men har smadret min evne til at sove så meget, at jeg ikke kan sove alligevel.

Den kærlighed, der får mig til at kæmpe videre for ham. Der får mig til at tage enorme tæsk fra kommunen, mens jeg bukker mig beskyttende ned over ham, så han ikke rammes af dem.

Den kærlighed, der får mig til at opgive mit eget. At ignore min smertende krop. At klø på gennem træthed og smerter.

Den kærlighed, der kan få mig til at le med ham, når han charmerer. Der får mig til at tænke, at han måske virkelig er en engel, jeg fik omsider. Der får mig til at elske mig selv som mor og som blød og rund kvinde, fordi den har formet mig.

Det er så stor en kærlighed, som fylder mig op igen og igen, når jeg tror, jeg er drænet. Den ER kompliceret, for den er på Noahs præmisser. Og den skal blomstre under nogle benhårde betingelser. Men den ER også enkel. For det er enten elsk eller giv op. Og hvem kan opgive en engel?

Den dér kærlighed. Den burde der laves film om. Jeg siger det bare. (hint hint, Woody).

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
This entry was posted in Compassion, Love, This and that and tagged , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Lidt om kærlighed og en anelse Woody

  1. Pingback: Det Frederiksbergske tæskehold? Lever i bedste velgående… | huller i hukommelsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s