This is not America….

I Danmark har vi ikke amerikanske tilstande.  Indenfor juraen betyder det blandt andet, at man nok straffer og korrigerer, men at det foregår efter en art laissez-faire princip.

Nogle er mere kriminelle end andre.

Hvis færdselsloven brydes, er der helt klare linjer. Du er fotograferet, din bøde ligger i posten. Straffeloven er også rimelig klar. Du myrder nogen i koldt blod, du ryger i fængsel.

Herudover er der et ton af andre love. Selskabsloven f.eks. kender jeg ikke rigtig noget til, men ind i mellem lyder det lidt suspekt. Så er der sociallovgivningen. Do not get me started. Den overholdes OVERHOVEDET ikke. Men den er måske nok heller ikke en rigtig lov. I hvert fald hører den ikke rigtig under domstolene, især ikke fordi den er svær at få retshjælp til at føre.

Men hvor meget jeg end gerne ville skrive om vores fallerede sociallovgivning, så er det slet ikke det, det handler om i dag.

Jeg tænker meget mere på personligt ansvar.

Hvis en advokat ikke overholder loven eller hjælper en klient til at bryde loven, er advokaten personlig ansvarlig og kan straffes med både bøde og fængsel.

Hvis en betjent ikke overholder loven, eller der kan være bare tvivl om, at betjenten ikke har overholdt den, kan denne retsforfølges og eventuelt straffes med bøde eller hæfte.

Sågar en revisor er strafansvarlig, hvis vedkommende ikke overholder loven eller rådgiver korrekt om loven.

Men pudsigt nok er en sagsbehandler ikke personligt ansvarlig for at bryde loven eller forhale retsprocessen.

Nej en sagsbehandler, uagtet om det er en socialrådgiver eller en socialformidler, kan sidde på sit kontor dag ud og dag ind og gøre præcis, hvad der passer dem, uden at det har den mindste personlige konsekvens. Teknisk set kan man miste sit job. Men sandsynligheden er nok ikke så stor, når man sparer penge for kommunen. Faktisk får nogle sagsbehandlere en bonus for at bryde loven.

Hørte du det? I nogle kommuner (Høje Tåstrup host host), får sagsbehandleren en bonus for at bryde loven, så kommunen sparer penge på en, i dette tilfælde handicappet, borger. Jeg tænker, at der er et fint ord for at belønne andre for at begå en kriminel handling. Organiseret kriminalitet måske?

Dette er ikke Amerika. Men måske burde det være det. For hvis dette var USA og ikke Danmark, så havde jeg ført min sag for dommer og lovgivere. Jeg havde fortalt vidt og bredt både dér og i medierne om de enorme overgreb og lovbrud, der går ustraffet hen. Om et kammerateri, der ikke ses magen til hverken i bananrepublikker eller under det gamle sovjetstyre.

Hvis dette var Amerika, så havde jeg kæmpet til blodet flød for at gennemføre en lov, der sikrede, at offentlige ansatte kunne straffes for deres handlinger, hvis de brød loven. Uanset om de fulgte et direktiv ovenfra.

Hvis dette var Amerika, så hed loven Noahs lov og den ville sikre, at de sagsbehandlere, der sidder med borgernes liv i deres hænder, opgav rollen som umælende får (og i mange tilfælde kommunernes personlige tæskehold) og genindtog den rolle, de var uddannet til. Rollen som lovens vogter og udfører. Rollen som borgerens advokat.

This is not America. But maybe it should be.

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
This entry was posted in Social work and tagged , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s