Så mange kampe, så megen sorg

Midt i alt mit eget rammes jeg af nogle andre historier, som er så grufulde, at de næsten sprænger ens hjerte. En af dem er sagen om Familien Andreassen, som fik tvangsfjernet deres børn, uden at der var foretaget forældreevneundersøgelse og uden at der var forsøgt anden støtte først.

I dag læste jeg så Lene Bjørn Sørensens julebøn. Den er så gribende og så inderlig, at jeg bare MÅ dele den på bloggen. Jeg tror på, at der kan ske mirakler. Jeg har set et par stykker med min egen lille Noah. Skal vi ikke give hele familien Andreassen et julemirakel?

Fra facebook:

  • Kære julemand
    I år har jeg et stort ønske. Det ønske rumsterer i mig flere gange i løbet af døgnet, så nu skal det frem. Jeg vil forklare lidt om baggrunden først.
    Som de fleste ved, var jeg anbragt flere gange som barn. Det var godt og måske derfor, at jeg trods alt overlevede i en meget dysfunktionel familie. Uanset hvor begrundet min anbringelse var, ændrer det ikke på, at jeg savnede især min mor ganske forfærdeligt. Hver eneste gang jeg havde været hjemme på weekend, eller min mor havde besøgt mig, græd jeg i timer af smerte over ikke at være sammen med hende. Jeg holdt på langt de fleste punkter af mine steder og mine voksne, så jeg kom også over det igen. Men ind til jeg var ret gammel, var søndage forbundet med vemod. I dag ved jeg, at det skyldtes de smertefulde afskeder på denne ugedag.
    Juleferien så jeg som alle andre børn frem til med stor spænding og glæde. På trods af at de langt fra var lykkelige og harmoniske hvert år og stort set aldrig en hel ferie igennem. Men jeg var sammen med min mor og andre fra familien. Og det var sååå stort. Jeg elskede at vågne juleaftensdag og være med i forberedelserne og være forventningsfuld hele dagen.
    I den seneste tid har jeg tænkt meget over, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde kunnet holde jul med min mor. Jeg kan græde bare ved tanken. Men jeg kom hjem til min mor hvert eneste år, og det er jeg taknemmelig for.
    Senere, da jeg blev voksen, holdt vi juleaftener, hvor vi måtte hente mine niecer, fordi min søster var for fuld til at holde jul med dem. Selvom de elskede min familie og mig, så savnede de deres mor så voldsomt den aften. Og bekymrede sig for hende. Børn bekymrer sig meget for deres forældre.
    Kære Julemand. Jeg kender til to små drenge, der er tvangsanbragt. De må kun se deres forældre i 1 1/2 timer hver tredje uge. De har en advokat, der er min dejlige ven, Gry Rambusch. Hun kæmper for at få drengene hjem igen. Og det fortsætter også i det nye år med hjælp fra mange flere mennesker.
    Men lige nu er det sådan, at drengene kun ser deres forældre i 1 1/2 time den 20.12. og så først igen den 4. 1. 2014. Det kan de ikke holde til – hverken drengene eller forældrene. Jeg tror på Gry, der siger, at det er helt ude i skoven det, der er sket imod familien. Men selvom der kunne være tvivl om, hvad der er sket, er det ondt, at de ikke må holde jul med de forældre, der elsker dem så højt og vil dem alt det bedste i livet.
    Så kære julemand
    , vil du ikke nok sørge for, at de kommer til at være sammen med deres familie juleaften. Jeg vil også gerne bede Gud, Zenia Stampe, Liv Holm Andersen, Lisbeth Bech Poulsen, Margrethe Vestager, Marianne Jelved og andre om at hjælpe dig med at opfylde det her ønske, for det er ikke sådan lige til at klare alene, tror jeg. Jeg lover at opføre mig ordentligt i et helt år. Være venlig og imødekommende. Ikke bande og at være tålmodig.
    Mange hilsner – Lene Bjørn Sørensen
    Kære Familien Andreassen – jeg håber mit ønske går i opfyldelse “
Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
Image | This entry was posted in Charity, Compassion, Empathy, Love, Politics, Social work and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s