Ikke et sekund er for lidt

Jeg sidder her i halvmørket, nu hvor Noah endelig er lagt i seng efter en lang dag.

Jeg er kommet godt på plads i vores nye hjem og Noah spørger ikke helt så tit mere, hvornår vi skal hjem i vores rigtige stue.

Mange ting er stille og roligt faldet på plads og vi bliver behandlet godt her. So far.

Alligevel har jeg et hængeparti. Jeg skal søge noget aflastning, som uværgeligt kun kan være ved sygeplejersker. Og det skal jeg beskrive for kommunen her, så de kan se om det er noget de bevilger eller om det ligger i andet regi.

Men jeg får ikke rigtig skrevet noget. Faktum er, at selvom jeg ved, at jeg har brug for aflastning. Selvom jeg ved, at intet menneske, end ikke en mor, der elsker så højt som jeg, kan holde til at arbejde 24 timer i døgnet fraregnet de 3-4 afbrudte timers søvn jeg får kastet ind hist og pist. Selvom jeg ved, at aflastning giver overskud og glæde videre til alle også Noah. Ja, så ønsker jeg det ikke rigtigt.

Faktum er, at jeg ikke ønsker at miste noget tid sammen med ham.

Faktum er, at jeg er ligeglad med, om det ødelægger mig, for han er mit barn, mit hjerte og jeg vil suge alle sekunderne sammen med ham til mig og holde dem fast ved mig.

Det er ligegyldigt, om jeg er træt og ødelagt, for vi er sammen.

Jeg har ikke resten af livet at opleve sammen med ham. Jeg ved ikke engang, hvor meget jeg har. Så jeg vil bare ikke gå glip af et eneste “I love you, infinity” sagt i en lille spæd, sød stemme.

Når andre spørger mig, hvordan det er at leve med døden i hælene, så fortæller jeg, at jeg har lært at leve med det. Lært ikke at tage sorgen på forskud og i stedet at prøve at få mest muligt ud af hver dag. Gøre mit bedste. Elske så meget, jeg kan. Give så meget, jeg har råd til.

Sådan er det. Men den anden del er, at jeg lever i kampen for hans liv, håbet om, at ved at kende ham så godt, lytte til hans signaler, så kan jeg holde på ham lidt længere.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg vil være ædelmodig og give slip på ham, hvis han lider for meget. Det kan jeg ikke. Jeg kommer til at klynge mig til min søn, indtil han flåes fra mine arme.

Forstår I, når det gælder Noah, er ikke et sekund for lidt.

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
Image | This entry was posted in Love and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Ikke et sekund er for lidt

  1. moxox247 says:

    Great blog could you check out mind 🙂

  2. Lige i hjertet rammer du mig med dine ord. For jeg forstår dine tanker. Sådan en kærlighed slipper man ikke. Heller ikke selvom man ved at man skal passe på sig selv. Det bliver ligegyldigt, hvis det betyder at man går glip af noget. Kærlighed i højeste potens – jeg håber du får så mange sekunder som overhovedet muligt!

  3. Pingback: Lørdagslinks | Autismetanken

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s