Hvis lille barn er du?

Brødre

For 2 år siden havde Mie og og hendes kæreste en krise i deres parforhold. Få måneder senere var Magnus og Mikkel på bare 5 og 4 år tvangsfjernet og familien kastet ud i det mest vanvittige mareridt, man kan forestille sig som forældre.

I dag er drengene ejet af kommunen. Hvad der startede som et fejlskøn i kølvandet på nogle heftige forsidesager, endte med at blive en kamp om, at kommunen ikke ville erkende sin fejl og rulle afgørelsen tilbage.

Med altødelæggende konsekvenser for to små drenge, som her to år efter er så skadet af deres anbringelse, at de vurderes som behandlingskrævende i kategorien døgninstitution. Drengene er ulykkelige. De tigger og beder deres forældre om at hente dem hjem, de spørger igen og igen hvorfor, de ikke må være hjemme hos mor og far. Mie og hendes mand forsøger at svare så godt som muligt, men hvordan trøster man to børn, der bare gerne vil hjem.

Som straf for at forsøge at trøste og forsikre Magnus og Mikkel om, at deres forældre ikke har smidt dem ud, har Ringsted kommune reduceret deres samvær til 1½ time hver tredje uge, samt frataget familien telefonkontakt og rettigheden til at tage billeder af Magnus og Mikkel.

1½ time med mor og far hver 3. uge. Helt alvorligt. To drenge på nu 6 og 7 år må se deres kærlige forældre mindre end hvis de havde været sæddonorer, kriminelle voldpsykopater og pædofile.

Dét er straffen for at gøre opmærksom på, at kommunen har begået en fejl. Dét er straffen for at hyre en advokat. Dét er straffen, at prøve at trøste sine uforstående drenge, når de græder over, at de ikke må komme med mor og far hjem.

Så jeg spørger mig selv – og dig. Hvem ejer vores børn? Hvem har reelt retten til vores børn, når en sag som denne, kan løbe fuldstændig af sporet og ende med at skade børnene så meget, at de har brug for specialbehandling?

Og når jeg spørger både mine og andres børn; Hvis lille barn er du?

Så kan jeg nu svare; Du er kommunens barn, systemets barn, statens barn. For dine forældre har ingen rettigheder, ingen kraft i forhold til det store kommunale magtsystem.

Ringsted kommune har været igennem det sociale nævn (nu nedlagt), ankestyrelsen og byretten og hver gang fået lov til at fastholde anbringelsen. Ikke mindst fordi, at nu ER børnene jo blevet behandlingskrævende. Hvilken retssikkerhed har en familie så? Når klagesystemet er indrettet til at beskytte den kommunale instans, hvordan skal en familie så bevise deres sag?

Hvis du sidder nu og tænker: Jamen hvis den er gået igennem alle instanser, så MÅ der jo være noget om snakken, så vil jeg bare mane til besindighed. Det er der ikke.

Magnus og Mikkel blev tvangsfjernet fra deres kærlige forældre pga. en række sammenfald af faktorer, hvoraf kommunale fejl og lovbrud står for størstedelen af disse faktorer. Bla. tvang Ringsted kommune Mie til at flytte på et “frivilligt” ophold på en familieinstitution og da hun vælger at makke ret for børnenes skyld, så mister Mie og hendes kæreste deres bolig, idet han ikke kan betale huslejen alene og Mie betaler allerede husleje på opholdsstedet og kan ikke bidrage. Denne kritiske boligsituation er direkte årsag til, at Mie senere ikke får indkaldelser til kommunale møder, hvilket herefter tolkes som vrangvilje. Boligsituationen er også årsag til at familiens dagligdag pludselig er ustabil og forældrene må bruge alle kræfter på hurtigt at stabilisere den for deres børn.

Jeg gentager: På grund af kommunens forhastede beslutninger iscenesættes familien som problemfamilie, hvilket hælder yderligere brænde på kommunens bål om tvangsfjernelse.

Når man som kommune går ind og træffer afgørelser, der skader en borger, især to børn, så er man forpligtet til at træffe en anden afgørelse. Det gør Ringsted kommune ikke.

Der er ene og alene en massiv og meget ulige magtkamp mellem kommunen og forældrene. En magtkamp, der er startet af kommunen og fastholdes af kommunen.

Ringsted kommune har, og har hele tiden haft, en hel pallette af muligheder for at støtte familien, hvis de ønskede det. De kan tilbyde hjælp i hjemmet, pædagogisk støtte i hjemmet, aflastning – ja, det kan tilbyde, at der kommer en pædagog og hjælper med at sende børnene i skole hver dag. Hvis de ville. Der er intet belæg for det, ligesom at tvangsanbringelsen er fuldstændig grundløs, men de har mulighederne. De kunne vælge at prioritere børnenes tarv og samtidig følge serviceloven, som dikterer at:

Formålet med indsatsen for udsatte børn er at sætte tidligt ind med familieindsatser i barnets nærmiljø for hermed at forebygge udsathed, herunder behovet for anbringelse udenfor hjemmet.

Der ligger også i enhver anbringelse, frivillig som ufrivillig, at der arbejdes henimod hjemgivelse. Men Ringsted kommune gør alt i deres magt for at fremmedgøre Magnus og Mikkel fra deres forældre.

Hvis du alligevel ikke tror mig på mit ord, hvis du ikke tror Gry Rambusch, deres advokats ord. Så overvej dette:

Hvis du en dag bliver sur på din kæreste eller mand og lukker lidt galde ud på jobbet, i fittness centeret eller i børnehaven eller tager i venindens sommerhus et par dage for at tænke over tingene og bare et menneske beslutter sig for at indberette jeres pt. “ustabile forhold” til kommunen, så kan du ende som Mie og hendes mand. Så kan nøjagtig samme lavine af fejl på fejl ramme dig og du kan miste dine børn.

Så skal dit barn svare på spørgsmålet; Hvis lille barn er du?

* Du kan støtte familiens kamp på deres facebookgruppe her.

* Du kan læse DR’s dækning af sagen her. Der linkes til flere artikler i indlægget.

* Du kan støtte familien med din underskrift her.

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
Image | This entry was posted in Empathy, Politics, Social work and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

8 Responses to Hvis lille barn er du?

  1. Pingback: Det retsløse barn – når det sociale system idømmer dødsstraf | The Noah Lequime Inspiration

  2. Jan Klemmed says:

    Jeg er Jan klemmed, jeg er uddannet professionel soldat, jeg acceptere ikke at systemet bare kan tage vore børn, og er villig til at bruge min træning i mod staten tage hvad det vil, øje for øje tand for tand…..

    • Andreas Ryder says:

      Du er fandme en helt Jan! Hvor har jeg dog ventet LÆNGE på at høre en soldat sige det. Stor respekt herfra!

  3. Pingback: Så græder jeg på mine egne drenge | 'hen∂ dåt dikæj

  4. Pingback: Det “rigtige” menneske – når Staten styrer alt | The Noah Lequime Inspiration

  5. Pingback: Hjem til mor og far! | The Noah Lequime Inspiration

  6. Pingback: Jeg mener… | The Noah Lequime Inspiration

  7. Pingback: Det retsløse barn – når det sociale system idømmer dødsstraf | The Noah Lequime Inspiration

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s