Det “rigtige” menneske – når Staten styrer alt

Staten vil gerne rådgive os om det gode og rigtige liv. Kost, sundhed og arbejdsmiljø. Nogle vil måske mene, at det er statens pligt at yde folkeoplysning, når nu det er umuligt at tilegne sig samme akkumulerede viden som enkeltperson.

Men overvej en gang, hvor vidt statsstyringen rækker ind i vores liv? Når socialdemokrater og venstrefolk (og alle andre til højre for EL) i hobe gyser over Enhedslistens partiprogram, hvor staten styrer alt og fordeler alt, så undrer jeg mig. Mere og mere.

Staten bestemmer, at du ikke har brug for at vide, hvad de laver i folketinget. At det er bedst for dig, at du ikke har indsigt i den demokratiske (!) process, idet det nok vil forvirre dig og dermed forstyrre deres arbejde. Ok, Astrid, 3 år, du må stole på at mor og far ved bedst.

Staten bestemmer, at hvis du er arbejdsløs eller syg, så er det bedst for dig at skulle igennem ressourceforløb, afprøvninger og vurderinger – alt i mens du får en ydelse, du hverken kan leve eller dø af. Ok, speciallæge, 20 års erfaring, du er underkendt af eksperterne på borgen, der, trods at have uddannet sig i politik, også er eksperter i alle menneskets sygdomme.

Staten bestemmer, at børn bør starte i skole, når de er 6 år. At de bør vaccineres, når de er en bestemt alder (spæde), at de har bedst af pasning udenfor hjemmet og at de nu også har bedst af heldagskoledage. Ok, mor og far, I har født nogle børn, men I bestemmer ikke over dem, den rigtige mor og far, Staten, ved bedst.

Staten bestemmer, at der skal være alkohol tilgængeligt for 16 årige, at fedt er usundt, sukker er lovligt, tobak noget skidt og økologi godt, men uden at der i den sammehæng er en rød tråd i tilgængelighed og udbud.

Jeg forestiller mig ikke, at nogen af jer derude ikke ved disse ting.

Men hvad I måske ikke ved er, at staten også bestemmer, hvordan et godt forhold er. Hvordan et godt familieliv er. Hvordan man er en god forælder.

De bestemmer det ikke særligt godt. Faktisk har jeg et godt eksempel på, hvor dårligt staten forvalter dette ansvar.

I Ringsted-sagen, som jeg tidligere har skrevet om både her på siden og i Politiken sammen med socialrådgiver Puk Sabber, har jeg spurgt en del ind til, hvorfor forældrene kun har 1 1/2 times samvær om måneden. Jeg synes, det er horribelt lidt, hvis man skal bibeholde en værdifuld kontakt mellem forældre og børn.
Så jeg bad familien om at måtte se afgørelsen for dette.

Ankestyrelsen skriver i deres stadfæstelse af samværet

“Vi har ved afgørelsen lagt vægt på handleplanen, hvoraf det fremgår, at formålet med anbringelsen er, at skabe ro og stabilitet for børnene. Magnus og Mikkel har indtil nu haft en meget turbulent opvækst, da du og din mand har haft et meget konfliktfyldt samliv.” – citat slut

Dette sekunderes af noget lovstof om at beskytte barnet mod overgreb osv.

Staten, folketinget, politikerne, ankestyrelsen, kald det, hvad du vil, bestemmer altså, at et konfliktfyldt forhold mellem forældrene (som i øvrigt ikke eksisterer udover deres krise for 2 år siden), giver børn en meget turbulent opvækst.
Det vil sige, at hvis du lever i et konfliktfyldt parforhold, har staten ret til at tvangsfjerne dine børn og afskære jer muligheden for at se hinanden mere end 1 1/2 time om måneden.

Jeg lader den lige stå et øjeblik.

Staten bestemmer, at et konfliktfyldt forhold er så skadeligt, at børn skal tvangsfjernes og afskæres muligheden for at se deres forældre.

Så bliver jeg nødt til at spørge. Hvor i alverden kommer det fra? Hvem har ret til at bestemme, om det ene forhold er bedre end det andet og om det skader børn, at forholdet er konfliktfyldt? Er det så ikke skadeligt, når den ene forælder sidder i folketinget og kun tager 3 måneders barsel? Eller aldrig er hjemme til spisetid. Er det ikke skadeligt?

Er det ikke skadeligt, at bo i en familie som vores tidligere overbo, der lod sine børn køre så voldssomt op, at de til sidst skreg så skingert og så længe, at deres stemmer måtte bløde bagefter, hvorunder hun totalt mistede besindelsen og skreg næsten lige så skingert af dem? Men hun havde vist et meget roligt forhold til sin mand.

Er det så ikke skadeligt, at nyde/bruge rusmidler, alkohol eller udenomsægteskabelig sex, for at “falde ned” ovenpå dagen og “en hård uge”?

Det er fuldstændig lige meget, hvis børnene ikke lider overlast!

Statens job er at tage hånd om de børn, der lider overlast hjemme. Ikke vurderet ud fra, om statens repræsentanter mener, at forældrene har et godt forhold eller ej, men ud fra, om børnene trives eller ej.

Ringsted-sagen er så forfærdelig, fordi børnene var i trivsel ved tvangsfjernelsen. Det udtalte børnehaven uden tøven.

Dvs. at hele tvangsanbringelsen, som må sidestilles med frihedsberøvelse for et barn, er iværksat ud fra en voldssomt stigmatiserende antagelse om forældrenes samliv. Selvfølgelig kombineret med, at de begge var arbejdsløse på tidspunktet. Der tvangsfjernes ikke børn fra velstillede familier. Punktum.

Magnus og Mikkel blev fjernet fra deres kærlige forældre, fordi staten bestemmer, at man ikke må være en lavindkomst-familie og have et konfliktfyldt forhold.

Drengene er derudover frarøvet muligheden for at bevare deres tilknytning til forældrene, fordi det såkaldt konfliktfyldte forhold åbenbart er i stand til at ødelægge børnenes ro og stabilitet helt henne i den plejefamilie, hvor de har været anbragt i to år.

Hvis du sidder med et vantro, fåret udtryk og tænker no way, så velkommen i klubben af advokater, psykologer, lokalpolitikere og socialrådgivere udenfor Ringsted Kommune.Kommunen, Ankestyrelsen og socialministeren, nægter alle at rette op på den grove grove fejlanbringelse af Magnus og Mikkel. Det er et faktum.

Bare husk, at staten også kan dømme DIG ude. Især hvis du skændes lidt rigeligt med din kæreste i en periode. Eller måske kaster noget efter ham/hende. Eller…..