Hvad er der tilbage?

Forleden hørte jeg mig selv sige til mine teenagedøtre, at hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde jeg ikke fået børn. Det kom lige fra hjertet.

Du tænker måske, at det kan du godt forstå med to handicappede børn ud af tre i kuldet.

Men det er slet ikke grunden.

Det første jeg kan huske, jeg ønskede mig, var børn. Jeg ville bare gerne være mor, helst til mange og helst med en dejlig mand. Resten af mine drømme og ønsker blev formet omkring dette basale livsønske. Børn var vigtigst, arbejdsmæssig identitet og label var mindre vigtigt.

Så jeg har selvfølgelig reflekteret over, om min kovending handler om, at jeg rent faktisk fik opfyldt mine ønsker om at få børn. Hele tre af slagsen.

Men det er slet ikke dér skoen trykker. Problemet er, at jeg er så desillutioneret over vores samfund, at jeg næsten ikke kan få vejret. Danmark var et varmt og godt land engang. Vi hyggede os og lærte at rumme hinanden på kryds og tværs. De “rige” og de “kendte” kunne for en stor del færdes blandt os almindelige mennesker. Det samme kunne politikere. Vi anerkendte, at nogle var mere ved muffen end andre, men samtidig så vi ikke ned på dem, der mistede arbejde fordi B&W mistede en ordre.

Der var rummelighed, men også reel støtte til handicappede og udsatte børn.

Der var arbejderkamp for reele vilkår, arbejdsmiljø, omskoling og førtidspensionering.

1. maj var en arbejderfest, hvor talerne mindede os om, at enevældet, kvindeundertrykkelse og manglende arbejdstidsregler ikke var så længe siden.

Der var forskel på meget. Ruth var ret skrap, Lone arbejdede meget og nede af vejen, var der “dem med de mange børn”. Nogle familier var mere dysfunktionelle end andre, men udover, at alle kunne blive enige om, at børn der vanrøgtedes af en eller anden årsag, skulle fjernes fra hjemmet, så var der en ret stor accept af, at vi var forskellige og opdrog forskelligt. Det er jo for pokker det, der former os, udmærker os og begrænser os, så vi får en broget sammensætning. Så der både er smede og direktører, pædagoger og betjente.

I dag synes Danmark præget af en værdiløshed. Nogle få (eller faktisk ikke så få mere) samles mod “de fremmede” og vil bevare det danske. Men resten vil bare have orden på tingene og ingen afvigelser. Alt skal rettes ind og fikses. Meninger skal afstemme.

Ikke mindst skal 1. maj demonstrationer foregår ordentligt. Det er dømt udemokratisk at arrangere en demo mod statsministeren, som er gallionsfigur for de sidste to års skamferinger af vores velfærd og dermed sammenhold. På twitter så det sådan her ud i går fra ligestillingsordfører for S, Rasmus Horn Langhoff:

rasmus horn langhoff

Socialdemokratiets ligestillingsordfører kalder den internationale kampdags aktioner for udemokratiske. Politisk chikane.

Nu ved I, hvorfor jeg ikke mener, at man bør sætte børn i verden mere. Der er intet tilbage. Danmark var et fantastisk land. Det er ikke indvandringen, EU eller østarbejdere, der har saborteret vores samfund. Det er os. Vi har tilladt, at der bliver talt grimt om de svageste, at de lever i fattigdom, at par må flytte fra hinanden, at børn bliver fjernet uden grund, at børn ikke bliver fjernet, fordi budgettet er opbrugt, at psykisk syge går ubehandlede rundt i samfundet, at handicappede fratages basale rettigheder og hjælp osv. osv.

Vi har solgt ud af det hele for et forøget forbrug. For en leflen til vores indre svinehunde. For den der gode følelse af, at være bedre end andre.

Om lidt er det 1. maj 2014. Kæmp for at få vores velfærd tilbage. Kæmp for at få af vide, hvad vores skattepenge rent faktisk går til. Og kæmp for, at dem der vil pifte fortsat har ret til det!

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
Image | This entry was posted in Empathy, Personal musings, Politics and tagged , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s