Det russiske folkeeventyr

Bilibin._Baba_Yaga

Da jeg var barn elskede jeg at læse de russiske folkeeventyr. Jeg fik en bog i fødselsdagsgave engang og jeg læste den så mange gange, at jeg i mange af mine unge år kunne historierne udenad. I de russiske eventyr er prøvelserne så enorme, at de er groteske. Pigen skal slide 7 jernsko op og spise 7 stenbrød. Eller rense 210 liter hvede for sortkommen på en nat.
Uoverstigelige forhindringer, som kun kunne overkommes ved overnaturlig hjælp, fordi de var tildelt af overnaturlig ondskab i form af hekse og trolde.

Eventyrene var så fascinerende, netop fordi de var så overdrevne og groteske. De var også gennemsyret af, at den prøvede pige overlevede på hendes uskyld og godhed og på aldrig at opgive håbet og kærligheden.

I dag kan jeg ærligt berette om et liv, der fuldstændigt minder om de gamle russiske folkeeventyr.

Min Babajaga, det kommunale system, har udsat os for de mest groteske og uoverstigelige prøvelser igennem de sidste mange år. Først i skikkelse af Frederiksberg kommune, senest i skikkelse af Køge kommune. Prøvelser, som andre har ment så uoverstigelige, at de med sikkerhed ikke kunne være sande. Jeg har arbejdet 24 timer i døgnet i månedsvis, 19-20 timer i døgnet i andre måneder. Jeg har været frarøvet min frihed, min værdighed og blevet karaktermyrdet i en grad, de færreste ville kunne bære. Jeg er blevet truet, fået mundkurv på, tiet ihjel og fået frarøvet mine penge. Jeg har været i en sibirisk arbejdslejr i årevis, ikke med fysiske mure, men med den helt store usynlige mur, der var den største trussel af alle. Nemlig;

At hvis jeg ikke holdt ud, hvis jeg ikke arbejdede i døgndrift, hvis jeg ikke tog alle slagene dag ud og dag ind, så ville mit barn dø.

Jeg har gennemlevet dette slavefangenskab velvidende, at kommunerne vidste præcis hvad de gjorde. Jeg har haft mødereferaterne, statuserklæringerne, indsigelserne og alligevel fortsatte helvedet.

Som pigen i eventyrerne har jeg været båret af kærligheden til mine børn, troen på denne kærlighed og håbet om, at sandheden ville vinde til sidst.

Jeg har haft 4 professionelle mennesker, som har forsøgt at hjælpe. Som pigen i eventyrene har en dukke eller en ræv eller en hund.

Gry Rambusch, advokat, som tog min sag for 5 år siden, da vi stadig boede i Frederiksberg kommune og de lukkede alle bevillinger 6 dage inden juleaften. Gry, som kæmpede mod giganter og mødte lukkede døre. En masse mennesker havde samlet ind til sagen hos Gry, men de penge holdt så kort og i fire (!) år har Gry arbejdet pro bono. Gry, tak. Du har mødt os, læst alle akter og du så os. Du så kærligheden, kampen og styrken og du har aldrig opgivet os.

Karina Adsbøl, folketingspolitiker, som ligeledes i 5 år, igen og igen har bragt Noahs sag op på samråd i folketinget. Som har ringet og trøstet og forsikret mig om, at hun ikke giver op og som har udvist et engagement og en empati, man slet ikke forestiller sig i nutidens politikere.

Ricky Magnussen, privat socialrådgiver, som så mit råb om hjælp på Twitter i december, hvor Køge kommune ville have mig til at underskrive endnu en ulovlig erklæring om, at jeg ikke måtte tale offentligt og på sms om mit liv – end ikke med min familie. Der gik 20 minutter, så skrev Ricky, at han tog min sag pro bono. Han var chokeret over den retsløshed, der herskede i vores sag. Og rasende over de utallige magtanvendelser og ulovligheder, kommunen anvendte for at skjule deres økonomiske agenda.

Torben Haack, byrådsmedlem i Køge, der, som den eneste lokalpolitiker i min kommune, utrætteligt har stillet spørgsmål til sine embedsmænd, fordi Torben tager sit ansvar i byrådet alvorligt. Torben har som den eneste haft den holdning, at man som folkevalgt politiker er ansvarlig for at tale borgernes sag og han har som den eneste forstået, at Noahs sag kun ville blive dyrere jo længere kommunen drev den ud.

Jeg er blevet hjulpet af mange vidunderlige privatpersoner, som jeg ikke vil udstille her. Men I ved, hvem I er. Jer, der har læst og korrigeret. Jer, der har taget med som bisiddere. Jer, der har lyttet igen og igen til den samme opgivende Astrid, der næsten ikke kunne stå op mere. Jer, der er blevet ved med at elske mig, selvom jeg i mange år har været en dårlig ven og en skygge af mig selv.

TAK! TAK! Fra mit store hårde bløde hjerte, tak.

I dag har jeres hjælp og støtte båret frugt.

I dag har jeg fået medhold i Ankestyrelsen. Efter alle prøvelserne igennem alle årene, har Ankestyrelsen udarbejdet en utrolig grundig afgørelse, der blankt fastslår, at Køge kommune ikke har overholdt loven.

En afgørelse, der starter med at Ankestyrelsen udtaler kritik af Køge kommunes sagsbehandling. 

En afgørelse, der blotlægger, hvordan Køge kommune, mod bedre vidende, har forhindret Noah i at få den livsnødvendige pleje, som lægerne har anvist og at de har nægtet Noah denne hjælp, trods en viden om at det bragte ham i livsfare.

En afgørelse, der kritiserer, hvordan Køge kommune ved hjælp af skjulte afgørelser uden ankevejledning og vildledende eller manglende lovhenvisninger har forhindret mig i at klage, ligesom der er kritik af, at der er givet mundtlige afgørelser, hvor der er krav om skriftlighed.

En afgørelse, der formaner kommunen om straks at behandle Noahs ansøgninger om praktisk hjælp, merudgifter, handicapbil og manglende badefaciliteter – disse har været syltet i mellem 3½ og 1½ år.

En afgørelse, der utvetydigt fastslår, at Køge kommune, ved at nægte Noah den hjælp og pleje, han ikke kan overleve uden, har tvunget mig til at udføre arbejdet og betale for merudgifterne, fordi alternativet havde betydet døden for Noah.

En afgørelse, der fastslår en gang for alle “at kommunen som enhedsforvaltning skal behandle alle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp i det kommunale regi”

En afgørelse, som Ankestyrelsen afslutter med at nægte kommunen yderligere klageadgang.

Samtidig med denne afgørelse har Sundhedsministeren for nyligt i et høringssvar udtalt en præcisering af, at kommunerne er forpligtede til at følge lægens anvisning ved pleje af borgere i eget hjem.

Men det er ikke engang det eneste.

Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at åbne en tilsynssag mod Køge kommune pga. kommunens svigt i Noahs sag.

Køge kommune er skakmat.

Hvis du nu tænker, at det lyder for vildt, trods at fakta er bekræftet og implementeret i både det sociale ankesystem og det sundhedsmæssige, så har Ricky, min private socialrådgiver, på mine vegne, idag fremsendt en oversigt over det arbejde, jeg har udført og de udgifter, jeg har afholdt.

Jeg har de sidste 3½ år arbejdet 29127,5 timer. Det er inklusive rådighedsvagter samtlige nætter, på nær nogle ganske få undtagelser under indlæggelser og den slags, praktisk arbejde, oplæring af sygeplejersker, vagter hvor der har været sendt social- og sundhedsassistenter ud og regulære solo vagter. (Et normalt timetal ved et fuldtidsarbejde er 1924 timer årligt, dvs. 6734 timer på 3½ år)

Køge kommune har bevidst sparet udgiften til det personale, der skulle have udført hhv. sygeplejen og det praktisk arbejde ved at have et hjemmehospital, ved at lade mig udføre arbejdet. Jeg har forsøgt i flere år at aftale en regulær ansættelse, så jeg i det mindste havde noget arbejdsmarkeds retlig beskyttelse, men de har nægtet. Endda på skrift.

Mod. Bedre. Vidende.

Hvis en sygeplejerske, eller rettere 4,5 sygeplejersker, skulle have arbejdet under de forhold, som jeg har tvangsarbejdet under, så har de en overenskomst, der fortæller arbejdsgiveren, hvad det så koster dem. Og jeg har været den sygeplejerske, der har udført 4-5 sygeplejerskers arbejde. For ellers havde mit barn ikke overlevet.

Det lønkrav har Køge kommune i dag modtaget. Jeg forventer ikke, at de retter ind nu. Hvorfor begrænse yderligere skade, når man har haft held med at smadre igennem i årevis?

Men, så vil jeg gerne varsle her og nu, at jeg går i retten. 

Jeg forestiller mig ikke, at en eneste domstol i Danmark vil se med milde øjne på en kommunal mastodont, som i den grad har ladet hånt om alt fra sociallove til sundhedslove til arbejdsmarkedslove til basale menneskerettigheder. Jeg forestiller mig, at der oveni krav om løn for mit arbejde og erstatning af afholdte merudgifter, sagtens kunne komme nogle bøder, erstatninger og andet på tale.

For skal vi til at tale om, hvad det gør ved et menneske at være fange i en sibirisk arbejdslejr?

Skal vi tale om, hvor slidt og ødelagt min krop er blevet på de år?

Skal vi tale om mén af det psykiske pres? Af truslerne. Af mundkurvene. Af de ulovlige indgreb og overgreb.

Skal vi tale om mén på Noah? På vores familie?

Skal vi tale om renteudgifterne og skammen ved at være nødt til at låne til Noahs merudgifter? Merudgifter, der alene eksisterer pga. hans handicap og sygdom, som ikke kan spares væk eller forhindres. Det skal afholdes.

Skal vi tale om, den levestandard, Noah lever under, uden en nødvendig handicapbil (der overholder love og regler omkring sikkerhed både for Noah og hans personale) og uden bad (badeværelset er ikke stort nok til en ombygning og kommunen vil ikke anvise anden bolig eller godkende mine forslag)? For ikke at tale om det massive stressniveau, vi som familie har eksisteret under i de år her.

Hvis vi skal i retten, så kommer vi til at tale om det hele. Det lover jeg.

Hvis ikke det var fordi, at jeg har 14 vagter i denne uge og jeg sidder her om natten og skriver, så ville jeg juble og glæde mig.
Men ærligt talt, jeg er udmattet på en måde, jeg ikke kan beskrive med ord.

Men et er sikkert. Ankestyrelsens afgørelse  og omfattende, lovbegrundede kritik af Køge kommune, kombineret med Sundhedsministerens kritik og den igangsatte tilsynssag, er én stor, utvetydig anerkendelse af det vanvid, jeg har stået i de seneste mange år.

Og nok har kærligheden trange kår i vores lille familie. Men vi har den.

Kærligheden.

Advertisements

About Astrid Lequime

Founder of the Noah Lequime Foundation. Our goal is to brighten the lives of underprivileged special needs children around the world. Social worker, philanthropist and mother of three children. Two are special needs children.
Image | This entry was posted in Empathy, Noah, Politics, Ringsted-sagen and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Det russiske folkeeventyr

  1. Pingback: 3 – det magiske tal | The Noah Lequime Inspiration

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s